Vådfoder til hunde

Som hundeejer står du overfor en svær beslutning. Hvad er det bedste foder for din hund og hvorfor skal du vælge vådt hundefoder frem for tørt hundefoder? Find ud af det her!

Når man skal vælge foder, præsenteres det ofte som et valg mellem tørfoder og vådfoder til hunde, og måske BARF/Råfodring. Men det er ikke foderets konsistens eller form, der er vigtigst – det er selve indholdet. Din hund kan nemlig spise det meste foder, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det sundeste. 

Der findes meget slags foder til hunde, og ikke alt er ens mht. hvor meget det kan gavne din hund. Det siger måske sig selv, at jo billigere foder du køber, jo mindre kvalitet og jo færre fordele kan du forvente. Det kan være fristende at vælge den billigste løsning, men i sidste ende gør du dig selv og din hund en bjørnetjeneste. 

Hunde har behov for vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Godt foder giver derfor din hund, hvad den har brug for. Hundefoderet skal indeholde rigtige ingredienser, som er af høj kvalitet og sammensat på den rigtige måde. Foderet skal være fremstillet på en måde, der bevarer næringsstofferne – det bør derfor ikke være for forarbejdet. Derudover skal foderet have masser af smag og duft.

vådfoder til hunde MÆT Pets
Frisk hundemad fra MÆT

Tørfoder eller vådfoder til hunde?  

Som navnene antyder, har vådfoder en blød konsistens, mens tørfoder har en hård. Vådfoder har et højt vandindhold på cirka 65-80%, og tørfoder har et vandindhold på maks. 11%. Mange hundejere tror, ​​at tørt hundefoder er bedre for hunde, da det indeholder mindre vand. Der er dog flere grunde til, at det våde hundefoder faktisk er bedre for din hund.

Tørfoder er mere forarbejdet og fås som piller, der er langt fra hundens naturlige kost – både i form og smag. Det har en lav optagelighed (kun 50%), og så lugter det hverken godt for mennesker eller hunde.

Til gengæld kan tørfoder holde sig længere og er ofte billigere end vådfoder. Disse praktiske fordele betyder, at nogle hundeejere foretrækker tørfoder. Men hvis hunde selv kunne vælge, ville mange af dem vælge vådfoder i stedet for. Hunde tænker ikke på økonomi eller holdbarhed. For dem handler det om, at maden har masser af smag og duft, og at de får det godt af at spise den. På de punkter scorer det våde foder flere point end tørfoder.

Læs en dybdegående sammenligning af de forskellige fodertyper, såsom tør-, våd- og råt foder.

MÆT Pets vådfoder til hunde
MÆT Frisk hundemad

Hvad er fordelene ved vådfoder?

1. Det er sundere

For det første er vådt hundefoder lettere at fordøje, men det er også typisk mere nærende da ingredienserne er mindre forarbejdet og der ikke er behov for samme mængde tilsætningsstoffer for at binde tørfoderet sammen. Derfor er højt kvalitets vådt hundefoder også normalt lavet med færre og mere rene ingredienser.

Premium vådfoder indeholder typisk mindre fedt og kalorier end tørt hundefoder, hvilket gør det sundere for dit kæledyr – og du undgår overvægt hos din hund. Næringsstofferne i vådfoder optages lettere af din hund. Da tørfoder er mere forarbejdet kræver det konserveringsmidler og tilsætningsstoffer for ingredienserne til at sidde sammen.

2. Det smager og dufter bedre

En af de største fordele ved at vælge vådt foder er, at det har mere smag og duft end tørfoder. Din hund vil derfor få en bedre smags- og lugtoplevelse. Dette kan gøre spisetiden spændende igen for kræsne hunde eller hunde, der har mistet appetitten.

3. Det er nemmere at fordøje end tørfoder

Takket være den bløde konsistens og det høje vandindhold er vådfoder nemmere for hunden at fordøje. Tørfoder er meget forarbejdet og har et lavt vandindhold, hvilket gør det sværere at fordøje. 

4. Det hjælper med at opfylde hundens væskebehov

Vådfoder indeholder som sagt mere væske end tørfoder, og det kan derfor være med til at dække hundens væskebehov. Hvis din hund ikke drikker nok vand, kan vådfoder hjælpe med at undgå dehydrering, da hunden vil få væske fra foderet. Vand hjælper med at holde din hunds pels skinnende og sund. Du skal selvfølgelig også stadig stille vand frem til hunden.

5. Det er effektivt til at forhindre overvægt

Vådfoder til hunde indeholder langt færre kalorier end tørfoder. Det er derfor et godt fodervalg, hvis du har en madglad hund og gerne vil undgå overvægt. Det våde foder giver en bedre mæthedsfornemmelse, og din hund kan samtidig spise en større portion for de samme kalorier, som den ville få fra en mindre portion tørfoder.

6. Det er nemmere at tygge

På grund af den bløde konsistens er vådfoder nemmere at tygge end tørfoder. Det er derfor oplagt til hunde, der har svært ved at tygge deres mad – f.eks. ældre hunde, hunde med små munde, eller hunde der mangler nogle af deres tænder. 

Hvad er det bedste vådfoder til hunde? 

Vi mener, at det bedste vådfoder til hunde faktisk er en videreudvikling af vådfoder, som hedder frisk hundemad. Det er noget af det sundeste og mindst forarbejdede hundemad, der findes. Frisk hundemad er stadig et nyt koncept i Danmark, men i andre lande såsom Storbritannien og USA er det enormt populært. I Danmark kan du få frisk hundemad hos MÆT. 

Bestil frisk hundemad i dag

Lækkert vådfoder til hunde fra MÆT
Frisk hundemad fra MÆT. På billedet ses ‘Chicken Risotto’ varianten.

Frisk hundemad – hvad er det? 

Frisk hundemad fra MÆT består af friske, nordiske råvarer – kød og grøntsager – som er blevet tilberedt let (sous vide), hvilket bevarer næringsstofferne og eliminerer eventuelle bakterier. Nogle af måltiderne fås også med ris. Opskrifterne er sammensat af en ernæringsekspert, så din hund får alle de nødvendige proteiner, vitaminer, mineraler og fibre. Maden indeholder ingen konserveringsmidler. 

I konsistens minder vådfoder og frisk hundemad om hinanden. Men hvor vådfoder er dåsemad, så er frisk hundemad let opvarmet og pakket som en pølse, der opbevares i køleskabet. Frisk hundemad fra MÆT er nemt at dosere, da der står mærkninger på emballagen, som du kan skære efter. Maden er klar til servering – alt du skal gøre er at tage den ud af køleskabet, så er der et sundt og lækkert måltid til din hund. 

De samme fordele, som din hund får af vådfoder, vil den også få af frisk hundemad – og mere til. Vores firbenede kunder har oplevet nogle af følgende fordele:

  • En endnu bedre smags- og duftoplevelse
  • En flottere pels
  • Sunde tarme og en god fordøjelse
  • Mindre og mere ensartet afføring
  • Et mere balanceret energiniveau
  • Et godt middel til at forhindre overvægt (her er især Chicken Deli og Pork Deli gode)


Sådan skifter du til frisk hundemad

Det er nemt at skifte fra vådfoder til MÆT’s friske hundemad. Det har som sagt nogenlunde samme konsistens, men din hund vil tænke “wow, hvorfor smager min mad lige pludselig endnu bedre? 😍”. Når du skifter foder, så husk at gøre det gradvist ved at blande MÆT i din hunds nuværende foder. Læs mere om, hvordan du kommer i gang med frisk hundemad her.

Vi leverer MÆT frisk hundemad lige til døren i en måltidskasse, så dit liv som hundeejer bliver lidt nemmere. Du kan også finde vores produkter hos forhandlere rundt omkring i landet.

Prøv frisk hundemad, lavet af rigtigt kød og grøntsager fra nordiske gårde
albus cta | MÆT 😍 Fantastisk smag- og duftoplevelse for din hund
💚 Mildt tilberedt, ingen konserveringsmidler
🐾 Bidrager til god fordøjelse og flot pels


Hvad med tandrensning? 

Nogle hundeejere vælger tørfoder fremfor vådfoder til hunde, fordi de mener, at det er bedre for hundens tænder. Argumentet er, at tørfoderet renser hundens tænder pga. den hårde konsistens. Andre mener, at tørfoder ikke har nogen effekt mht. tandrensning, og nogle mener endda, at tørfoderet fremmer tandproblemer, fordi det bliver siddende i hundens tænder. 

Uanset hvilken side man tager i debatten, så bør tandrensning ikke være hovedgrunden til, at man vælger en bestemt fodertype. For den bedste måde at rense din hunds tænder på vil altid være med en tandbørste og evt. noget hundetandpasta (brug aldrig menneske-tandpasta!). Tyggeben og naturlige snacks kan også være et godt supplement til tandrensningen, hvis din hund får blød mad. Det er derfor sagtens muligt at fodre din hund med et lækkert alternativ til tørfoder og stadig holde dens tænder rene.

Ofte stillede spørgsmål om vådfoder til hunde

Hvad er det bedste vådfoder til hunde?

Det bedste vådfoder til hunde indeholder rigtige ingredienser af høj kvalitet. Foderet bør være så lidt forarbejdet som muligt, så ingrediensernes næringsstoffer bevares. Og så skal foderet have masser af duft og smag. Derfor er det bedste valg en videreudvikling af vådfoder, som hedder frisk hundemad.

Hvordan er frisk hundemad anderledes end vådfoder?

Frisk hundemad er en videreudvikling af vådfoder. Vådfoder og frisk hundemad minder om hinanden i konsistens og har begge et højt vandindhold. Hunden får derfor alle de samme fordele – og mere til. Mens vådfoder er dåsemad, er frisk hundemad blevet let tilberedt og derefter pakket i pølseform, som du opbevarer i køleskabet. Frisk hundemad fra MÆT består af nordisk kød og grønt samt alle de vitaminer og mineraler, som din hund har brug for.

hvor meget vådfoder skal en hund have?

Svaret på spørgsmålet “hvor meget vådfoder skal en hund have?” afhænger af, hvad slags vådfoder din hund får. Hunden skal have 2–3,5% af sin kropsvægt, hvis du fodrer den med MÆT frisk hundemad.

Er vådfoder godt mod overvægt?

Ja, det er det. Indholdet af kalorier i vådfoder er meget lavere end i tørfoder. Derfor er det især godt til madglade hunde, hvis ejere gerne vil beskytte dem mod overvægt.

Er vådfoder dårligt for tænderne? 

Mens nogle mener, at det hårde tørfoder renser hundens tænder bedre end vådfoder, mener andre, at tørfoder ingen effekt har mht. tandrensning. Nogle mener oven i købet, at tørfoder kan være med til at fremme tandproblemer, da det bliver siddende i tænderne. 

Den bedste måde at rense din hunds tænder på er med en tandbørste. Tyggeben og naturlige snacks kan også bruges som supplement til tandrensningen. Derfor kan det sagtens lade sig gøre at give din hund vådfoder og stadig holde dens tænder rene.

Skriv et svar

Luk
Log ind
Luk
Kurv (0)

No products in the cart. No products in the cart.