Har MÆT et senior hundefoder? Ikke endnu, men MÆT frisk hundemad er et fuldfoder til alle hunde. Afhængig af alder og tilstand kan din senior hund dog have brug for ekstra tilskud af mineraler eller vitaminer.
Fodring af min voksne hund
Hvor tit skal jeg fodre min voksne hund?
Når din hund ikke længere er hvalp, anbefales det, at den får mad to gange dagligt, morgen og aften. Årsagen til dette er, at næringen fordeles mere ligeligt på denne måde og derudover er det bedst for hundens fordøjelse at blive fodret to gange om dagen end én gang dagligt.
Derudover skal du sørge for, at din hund bliver fodret på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, da dette er med til at give din hund en sund fordøjelse.
Fodring af min senior hund
Hvornår er min hund en senior hund? Sammenlignet med os mennesker, er hundes levetid meget kort, hvilket også betyder, at hunde ældes hurtigere. Hvor vi mennesker først betragtes som seniorer, når vi når +60, sker skiftet fra voksen hund til senior hund allerede omkring 6-8 års alderen.
Dette aldersspænd er dog kun et gennemsnit, da senioralderen rammer de forskellige racer meget forskelligt. Jo større hunden er, jo tidligere vil senioralderen også indtræde.
Det vil sige, at hvis man har en Chihuahua, så vil denne hund først betragtes som senior ved 9-10 års alderen, men har man derimod en Grand Danois, som vil denne hund allerede betragtes som senior, når den er 5-6 år gammel.
Hvor tit skal jeg fodre min seniorhund?
Hundes senior alder kommer naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Det er en flydende overgang, som alle hunde kommer til at gennemgå i deres levetid. Dette skift fra voksen hund til senior hund afhænger naturligvis også af race.
Som nævnt tidligere, har en senior hund en lavere aktivitet og den har derfor også brug for mindre fedt i sin daglige kost. Derudover skal man være opmærksom på andre behov som en senior hund kan have brug for i dens kost for at opretholde vitale kropsfunktioner.
Din seniorhund har stadig bedst af at blive fodret to gange dagligt, fordelt morgen og aften, da det er bedst for fordøjelsen, og ernæringen bliver fordelt i løbet af dagen. Dertil skal det nævnes, at fodringen på nogenlunde samme tid også gør en forskel for hundens sunde fordøjelse.
Frisk hundemad til min voksne hund
MÆT frisk hundemad indeholder alle de proteiner, vitaminer, mineraler, fibre og fedtstoffer, som en voksen hund med et godt helbred har brug for.
Evt. tilskud af omega 3 og 6 olier, mm.
Det er vigtigt, at man som hundeejer overholder den anbefalede daglige dosis ved fuldfodring for at undgå, at ens hund får for meget mad i løbet af en dag, og dermed risikerer overvægt eller decideret fedme. Det er ikke sundt for din hund.
Dog kan det være svært at vurdere den korrekte mængde mad ud fra de faktorer, der også spiller ind, når man skal fastsætte den daglige mængde frisk hundemad. Hvis du har en meget aktiv hund, så skal den naturligvis også have mere energi fra mad, end en doven sofa hund. Dertil skal man være opmærksom på, hvad hunden ellers får af snacks og godbidder i løbet af dagen, da det hele kan løbe op.
Frisk hundemad med tilskud til min senior hund
Et af de forhold, hvor du som hundeejer har den mest afgørende indflydelse på din hunds liv er ved korrekt fodring af din seniorhund. Din seniorhunds kost er afgørende for, om din hund får et sundt og langt liv med nedsat risiko for udvikling af sygdomme.
Ligesom en hvalp og en voksen hund, har en seniorhund også brug for en god balance af næringsstoffer i sin hundemad.
Tilskud af vigtige olier til knogler og led
Ligesom med hvalpe, har seniorhunde også brug for særlige tilskud for at opretholde funktionen af vitale organer. Dertil er det vigtigt, at man giver sin seniorhund hundemad, der har let fordøjeligt protein, som f.eks kylling, og en begrænset fedtmængde pga. den nedsatte aktivitet. Derudover er det vigtigt, at seniorhunde får en relativ stor mængde fibre.
Når du giver din seniorhund MÆT, så skal du sørge for at tilføje de vigtigste olier, som din hund har brug for. Dette er f.eks. EFA-olier og glucosamin.
EFA-olier modvirker, at din hund oplever tør pels, hårtab eller hudinfektioner. Et stort indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer styrker hundens pels og hud.
Glucosamin har en anden vigtigt virkning på din hund, for dette stof går ind og smører hundens led ved at opbygge hundens brusk omkring leddene, så de ikke virker så stive og ømme. Seniorhunde kan have tendens til at opleve ledproblemer i takt med, at de ældes, og dette kan modvirkes ved, at du giver din hund et tilskud glucosamin sammen med dens daglige dosis friske hundemad fra MÆT.
Med alderen daler hundes aktivitetsniveau, og fordøjelsessystemet og de øvrige organer kan blive mere sensitive. Derfor er det vigtigt, at man vælger et hundefoder, der har en høj fordøjelighed. Dette fører os til næste og sidste afsnit af denne artikel.
Hunde kræver forskellige løsninger til fodring med MÆT
Fordi hunde kan være meget forskellige, kan måden hvorpå man serverer MÆT for sin hund også være forskellig fra husholdning til husholdning og race til race.
Nogle hunde har en fest ved “bare” at få serveret deres friske hundemad i deres madskål og gå i krig med den, hvorimod andre hunde kan have brug for mere stimulering og aktivering ved deres måltider.
Den højeste optagelighed fås ved frisk hundemad
Uanset om du har en voksen hund eller en seniorhund, så gælder det samme fakta: Frisk hundemad fra MÆT har en optagelighed på 86%, hvilket vil sige, at langt de fleste af de næringsrige råvarer, bliver fordøjet, optaget og omdannet til energi hos din hund.
Grundet den høje optagelighed af frisk hundemad, vil man med højst sandsynlighed også opleve en forandring på sin hund, som f.eks.:
- Et jævnt energiniveau
- Mindre og mere ensartet afføring, fordi hunden optager størstedelen af sin mad
- Mindre ildelugtende prutter
- Bedre ånde
- Skinnende pels
- Mindre fyldte analkirtler; vi har hunde, som førhen har været plaget af fyldte analkirtler, der skulle tømmes månedligt af drylægen. Dette vil forekomme mindre, fordi hunden optager 86% af sin mad, og dermed har mindre afføring at skulle af med.
- Nogle kunder der har muskelhunde ser en forskel i at deres hunde ser mere markerede ud og mindre kvabsede efter at have skiftet til MÆT.
💚 Mildt tilberedt, ingen konserveringsmidler
🐾 Bidrager til god fordøjelse og flot pels