En Boston Terrier er med sin kompakte størrelse og venlige væsen en hunderace, der stjæler hjerter over hele verden. Den lille hund med sit karakteristiske ydre er kærlig, legesyg og intelligent. Læs med her og find ud af hvorfor Boston Terrierens kælenavn som “Amerikas Gentleman” passer til andet end pelsens mønster.
Historie og Oprindelse
Boston Terrier har en spændende historie og oprindelse, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet i Boston, Massachusetts, USA. Her fremavlede man den karismatiske lille hund ved at krydse den engelske bulldog med en hvid engelsk terrier. Målet var at opnå en mindre hund med en venlig og charmerende personlighed og et unikt udseende. Racen blev hurtigt populær i USA og andre steder i verden på grund af dens charmerende udseende, intelligens og venlige natur.
Charmen afspejler sig i hunderacens kælenavn “The American Gentleman”, som den fik på grund af sit elegante og stilfulde udseende. Boston Terrieren blev og er stadig i dag en populær selskabshund og ledsagerhund på grund af deres kærlige og hengivne karakter.
Boston terrierens ydre: Dressed to impress:
The American Gentleman
Boston Terrierens kælenavn “The American Gentleman” stammer blandt andet fra dens karakteristiske udseende. Boston Terriers har nemlig en sort og hvid farvekombination på deres pels, der får hunden til at ligne en lille gentleman klædt i skjorte og jakke. Pelsens farvekombination kan dog variere, da nogle Boston Terriere er brindle med hvide aftegninger i deres pels. Udover den medfødte habitjakke er af de mest iøjnefaldende kendetegn ved en Boston Terrier dens korte snude og store runde øjne, der giver dem et sødt og charmerende udseende. Deres opretstående ører giver dem et vågent og opmærksomt udtryk.
Hunderacen er en lille til mellemstor hunderace med en muskuløs og kompakt krop, der gør den til en ideel størrelse som en selskabshund. Voksne Boston Terriers vejer normalt mellem 5 til 12 kilo, og de når typisk en skulderhøjde på 36 til 38 centimeter.
Boston Terrierens personlighed: Kærlig og ivrig efter at lære
Glade og milde af sind
Gentleman associationen skyldes mere end det ydre. Boston Terriers er nemlig kendt for deres venlige og kærlige natur og bliver derfor ofte beskrevet som “venlige små herrer”. Boston Terrieren er meget social af natur og elsker at være selskabelige. Denne hunderace er en oplagt familiehund, da de er kendt for at være gode med børn.
Boston Terrieren egner sig også godt til børn, da disse hunde har en livlig og meget legesyg side. De elsker at deltage i sjove og underholdende aktiviteter med deres ejere. Du får derfor en oplagt legekammerat i hjemmet, hvis du tilføjer den amerikanske gentleman til din familie. Det selskabelige gen og lidt følsomme sind gør også, at Boston Terrieren ikke trives med at være alene for længe ad gangen og kan blive ensom.
Sammen med venligheden kommer der masser af trofasthed i den kompakte krop. Boston Terrieren er kendt for at være meget loyal over for sin ejer og knytter sig stærkt til sin familie. Den kompakte følgesvend trives derfor også bedst i selskab med familien. Boston Terrieren kan også være en anelse stædig af sind og lidt vagtsom over for andre hunde, så den bør socialiseres fra hvalpestadiet.
Intelligent og klar til tricks
Det er oplagt at bruge hyggestunderne med din Boston Terrier til at træne, da denne hunderace er meget intelligent. De er ivrige efter at lære og stærkt opsatte på at gøre deres ejere glade, men det kræver også tålmodighed fra din side. Boston Terrieren reagerer positivt på belønninger, ros og positiv forstærkning og mestrer gerne både kommandoer og tricks.
Boston Terrieren tilpasser sig let forskellige miljøer og livsstilarter. Det gør dem egnet til både folk, der bor i lejlighed, og folk der bor i hus. Den venlige herre trives også i både by- og landmiljøer.
Hvad skal du vide, inden du køber en Boston Terrier hundehvalp?
Inden du tilføjer en Boston Terrier til familien, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad der kræver at eje den lille gentleman. Der er en række forskellige faktorer, du skal være opmærksom på ved denne hunderace.
Kærlighed og omsorg
En Boston Terrier er en selskabshund og har brug for masser af kærlighed og omsorg fra sin familie for at trives. Det er vigtigt, at du bruger meget tid sammen med din hvalp, så den føler sig som en del af familien og I får knyttet et stærkt bånd. Boston Terrier hundehvalpe er legesyge og har brug for aktivitet og regelmæssig motion, så de forbrænder energi og får opfyldt deres selskabsbehov. Da Boston Terrieren som nævnt er en følsom fyr, trives den heller ikke med at være alene hjemme for længe ad gangen. Sørg for at vænne din hund gradvis til at være alene men husk, at denne hunderace af natur har brug for selskab.
Ud over fysisk motion har din Boston Terrier hvalp brug for mental stimulering for at trives. De er intelligente og nysgerrige hunde. Udfordrende legetøj og træningsøvelser er en god måde at hjælpe med at holde deres sind aktive og sørger for, at din firbenede ven er glad og tilfreds.
Det er vigtigt at socialisere din Boston Terrier både for at stille dens naturlige selskabslyst, men også for at udvikle gode sociale færdigheder. Boston Terrier kan være vagtsomme overfor andre hunde, så det er en god ide at introducere til din hund over for andre hunde tidligt for at udvikle gode sociale færdigheder og selvtillid. Træning er ligeledes vigtig for at etablere gode adfærdsmønstre.
Varmt vejr
Boston Terrieren er en sund hunderace, men har visse problemer, som du skal være opmærksom på, inden du vælger den som følgesvend. Med det charmerende ansigt kommer nogle udfordringer. Terrieren kan være følsom over for meget varmt vejr på grund af deres flade næse og give åndedrætsproblemer. Sørg for at være opmærksom på dette på jeres gåture, hvis det bliver varmt vejr. Undgå meget høje temperature.
Du kan læse mere om Boston Terrieren i Dansk Kennel Klubs store hundeleksikon
Træning og motionsbehov
Boston Terrieren har et moderat energiniveau med behov for daglige gåture, så de kan forbrænde deres energi og opretholde en sund vægt. Da det er en meget intelligent og nysgerrig hunderace, er det vigtigt, at du giver den mentale udfordringer, så den kan ikke keder sig. Sørg for at indarbejde forskellige slags aktiviteter i den daglige motion, så din terrier kan boltre sig og få stillet sin naturlige trang til leg. Du kan tage din Boston Terrier med på gåture eller lade den lege i haven og i hjemmet. Uanset hvor er det vigtigt, at du leger med, så I kan nyde hinandens selskab.
Brug gerne interaktivt hundelegetøj, der udfordrer og giver mental stimulering. Tidlig træning er vigtig for at etablere gode adfærdsmønstre og grundlæggende kommandoer. Belønningsbaseret træning, der bruger ros og godbidder, fungerer ofte godt med denne race.
Plejebehov
En Boston Terrier kræver ikke stor pleje. Den har en kort og glat pels, der kræver minimal børstning. Regelmæssig børstning med en blød børste fjerner løse hår og bidrager til en sund og skinnende pels. De store ører kræver regelmæssige tjek. Sørg for at rense din hunds ører med en blid, hundevenlig ørerens og en vatpind for at forebygge infektioner.
Boston Terriers kan have tendens til tårepletter omkring øjnene. Du skal derfor sørge for at holde området rent med en fugtig klud for at forebygge infektioner.
Kost og ernæringsbehov
Det er afgørende, at du vælger den rette kost til din firbenede ven, så den holder sig sund og trives. Sørg for at vælge en hundemad af høj kvalitet, der indeholder de nødvendige næringsstoffer. Boston Terriers har brug for et moderat niveau af proteiner og fedt i deres kost. Proteiner hjælper din hund med at opbygge og styrke sin muskelvækst, mens fedt giver energi. Undgå hundefoder med unødvendige fyldstoffer og kunstige tilsætningsstoffer.
Godbidder til gentlemen
Boston Terrier vil som andre hunde værdsætte en godbid. Da denne hunderace kan have tendens til tandproblemer, kan du med fordel vælge hundegodbidder, der forebygger tandsten og plak. Pas dog på ikke forkæle din terrier for meget, da Boston Terriere har tendens til overvægt.
Download ebog om hunderacer
Vi har samlet alt, hvad du har brug for at vide, i vores gratis e-bog: Hundekammerater: En omfattende guide til hunderacer. Fra raceprofiler til pasningstips er det en uundværlig ressource for alle, der overvejer en hund..
Konklusion
Boston Terrieren er altså en gentleman af både ydre og indre. Der er her tale om en meget kærlig og intelligent hund, der er en perfekt familiehund og underholdende legekammerat. Med sit følsomme, og til tider lidt stædige væsen, kræver den en tålmodig ejer. Til gengæld får du en hengiven følgesvend, der er ivrig efter at lære og med masser af loyalitet i sin kompakte krop.
Læs mere i vores blog Petite Hunde: En guide til små hunderacer
Læs også: Populære Hunderacer: Sådan vælger du den rigtige hunderace til dig og din familie
Ofte stillede spørgsmål
Er en boston terrier en Familiehund?
Ja, Boston Terrieren er den perfekte familiehund på grund af sin kærlige og legesyge natur, der egner sig godt til børnefamilier. Den kompakte hund er selskabelig og trives med at være tæt på sin ejer.
Hvor meget motion skal en boston terrier have?
Boston Terrieren har et moderat motionsbehov og skal derfor på daglige gåture, så den kan forbrænde sin energi. En del af motionen kan bestå af leg og aktiviteter, der stimulerer den mentalt.
kan en boston terrier være alene hjemme?
En Boston Terrier er en selskabshund, der elsker at være sammen med sin familie. Den egner sig derfor ikke til at være alene for længe ad gangen. Hvis du har en travl livsstil bør du derfor vælge en anden hund.